søndag den 30. november 2008

Låge nr.1 : Underlig jul



"Der bode en underlig gråsprængt en på den yderste nøgne ø; -han gjorde visst intet menneske mén hverken på land eller sjø;dog stundom gnistred hans øjne stygt, -helst mod uroligt vejr, -og da mente folk, at han var forrykt,og da var der få, som uden frykt kom Terje Vigen nær." (Henrik Ibsen)


Første låge indeholdt en øl fra det norske bryggeri : Nøgne Ø.

Bryggeriet blev stiftet i efteråret 2002 i Grimstad i Sydnorge.

Underlig jul er en mørk øl hvor der ikke er sparet på krydderierne. Der er lidt pebernødder og brune kager over øllet, uden at det bliver vammelt.

Det er en portertype som spiller fint sammen med julens krydderier. Der er noter af kaffe og lakrids som kommer frem efter smagen af nelliker, kanel og andre krydderier der er brugt i øllet .

En dejlig øl, lige som en juleøl skal smage

Alkoholstyrke 6.5%

mandag den 24. november 2008

Nye juleøl og et billede af min altan

Nu har jeg fået oprettet et bookmark i Google maps, her kan man se min altan, der er ikke så rart at sidde på denne tid af året, men det er et godt sted at køle juleøllet ned.
Har i øvrigt lige suppleret samlingen med tre øl fra Fish´n Beer på Amagerbrogade.
En Jule Stout fra Midtfyns Bryghus, en Ho Ho Ho fra Bryggeriet Kvajj og endelig en Julebryg fra Stensbogaard Bryghus

tirsdag den 18. november 2008

En kollega har været så venlig at sponsere en juleøl til samlingen, en Skands Julebryg 2008, mange tak for det. Jeg har selv udviddet samlingen med en Nøgne Ø's : underlig jul samt en ølfabrikkens Sort Jul.
I aften skal jeg på Bjergtrolden i Roskilde og smage på juleøl, måske finder nogle af disse øl vej til denne spalte.

tirsdag den 11. november 2008

Jeg har nu tilføjet 2 låger til kalenderen: Bryggeriet Skovlyst julebryg og Kongens Bryghus julemumme.

torsdag den 6. november 2008

øl julekalender

Danske og udenlandske microbryggerier laver meget godt øl op mod jul til at forsøde den mørke tid. Derfor vil jeg lave min egen julekalender med juleøl, så jeg kan åbne en låge/kapsel hver dag fra den 1.december til d.24 december.
Jeg har indtil videre 7 "låger" : Brøckhous julebryg, Gouden Carolus Cristmas, musikbryggeriet DaCapo englelyd, Chouffe N' ice, Deliruun Christmas, Semper Ardens Christmas ale og Raasted juleøl.
Ideer modtages gerne.