tirsdag den 30. december 2008

Låge nr. 24 : bryg nr. 146


Bag det lidet imposante navn gemmer sig det spændende bryggeri Bøgedal fra Vejle.
Bøgedal er Skandinaviens eneste "all gravity" bryggeri. Her løber øllet fra kar til kar ved hjælp af hejseværk og niveauforskelle - uden brug af pumper.
Det at bryggeriet brygger alt øllet i åbne kar, gør at ikke 2 bryg bliver ens, selv om den samme opskrift anvendes. Årstiden, vind og vejr har indflydeslse på den endelige smag, derfor giver bryggeriet produktionen numre, istedet for navne.
I kan læse mere om Bøgedal her.

Bryg nr. 146 er en forholdsvis let, mørk jueløl, med en behaglig krydret smag. Jeg synes man kan dufte og smage lid appelsin. En blød og harmonisk øl

pris ca. 70 - 80 kr 75 cl. / alc. 6.5%

mandag den 29. december 2008

Låge nr. 23 : Santa´s little helper


Santa's little helper er en juleøl fra Mikkeller. Et dansk bryggeri som har markeret sig som et af de bedste mikrobryggerier i verden.
Der er måske ikke helt rigtigt, for Mikkeller udvikler øllet som så brygges på forskellige bryggerier, danske som udenlandske, som har ledig kapacitet, denne juleøl er Brygget hos De Proef Brouwerij, Lochristi-Hijfte, Belgium.

Santa' s little helper en en en belgisk inspireret juleøl, men jeg synes også at kunne smage noget stout, den er næsten klusort i glasset, med et flot cremefarvet skum. Smagen eksploderer næsten i munden og den har en ekstrem fylde. Man er næsten mæt, når man har fået et glas.
En fantastisk øl, men pas på den slår hårdt.

pris ca. 70 kr. 75 cl. / alc. 11%



Låge nr. 22 : Jule Stout


Øllet i dagens låge er brygget af Midtfyns Bryghus. Et bryggeri der i de senere år har markeret sig med deres øl, senest 1 og 7 pladsen blandt årets dansk danske ølnyheder, med deres imperial stout og doubble IPA.

Efter en lidt skuffende start blev bryggeriet i 2006 overtaget af amerikaneren Eddie Szweda og han har tilført øllet noget af det kompromiløse, som kendetegner mange amerikanske mikrobryggerier.

Jule Stout er en mørk, næsten sort, øl med stor fylde, og en diskret smag af julekrydderier.
En god kraftig stout

pris 35 - 40 kr. 50 cl. / alc 7.6%

lørdag den 27. december 2008

Låge nr. 21: Julebryg


Øllet i låge nr. 21 er fra Stensbogaard Bryghus, et ægte mikrobryggeri fra midtfyn. Der brygges kun 1000 l. af hver bryg, og der brygges kun i weekenden.

Bryggeriets juleøl er af stouttypen, men en fin sødme og en diskret bitterhed. Det har ligget 3 mdr. og lagret på flasken inden det blev solgt

En udmærket juleøl, ikke specielt markant, men heller ikke en finger at sætte på smagen

pris. ca. 35 - 40 kr. 50 cl. / alc 7.8%

fredag den 26. december 2008

Låge nr. 20 : Julebryg 2005


Bryggeriet Brøckhouse i Hillerød er et af pionererne på det danske microbryggerimarked. Det startede som et hobbybryggeri i en kælder og blev i 2002 til heltidsbeskæftigelse for de 2 bryggere, og i 2003 flyttede det til Hillerød.
Festen varede indtil december 2008, hvor bryggeriet gik i betalingsstandsning med en gæld på ca. 10 mill. kr.

Øllet i dagens låge var en juleøl fra 2005. Smagen var stadig i top, en let stout type med fine krydderier, der var ikke så meget kulsyre tilbage i øllet efter den lange lagring, men alt i alt en fin oplevelse.
Jeg glæder mig allerede til årgang 2006 næste år.
Pris ca.35 kr, for årets juleøl, 50 cl / alc. 8.5%

mandag den 22. december 2008

Låge nr. 19 : Santa C. Ale

Ørbæk Bryghus sendte sin første økologiske øl på gaden i 2001. Bryggeriets historie går dog længere tilbage til 1906 hvor det startede som malt- og senere hvidtølsbrygeri.
Bryghuset er idag det eneste 100% økologiske bryggeri i danmark. Det laver også sodavand og cider, men det er en anden historie.
Santa C. Ale er en udemærket øl til julefrokosten, selv om jeg kan finde bedre alternativer, jeg synes den mangler lidt af det hele, julekrydderier og fylde.

Men hvis man er til juleøl i den lettere genre er dette bestemt et alternativ.

Det skal måske lige nævnes at bryggeriets Cherry Beer er en udemærket ledsager til ris a la manden juleaften

Pris for Santa C. Ale 20 -25 kr. 50 cl. / alc. 5.8%

fredag den 19. december 2008

Låge nr. 18 : Amager Julebryg

I et industrikvarter midt i Tårnby ligger Amager Bryhus . Man skal dog ikke lade sig afskrække af den lidt kedelige facade, finder man vej ud til bryggeriet en lørdag formiddag, er der mulighed for at smage forskellige øl, som næsten holder en høj standard. Jeg har ikke smagt alle varianter, med det jeg har prøvet har være godt.

Amager Julebryg er inspireret af belgisk doubble, en dejlig mørk øl med masser af fylde. Der er ikke så mange julekrydderier i, men meget af næsten alt andet. Bryggeriet nævner selv en diskret smag af brombær, men bitterheden fra humlen matcher sødmen fint.
Som lokalpatriot kan jeg kun anbefalde denne øl







pris 30 - 38 kr. 50 cl / alc. 7.5 %

Låge nr. 17: Cuvee de Noel


St. Feuillien Cuvee de Noël her i flere år været en af dansker foretrukne juleøl, og ikke uden grund. Øllet har en flot mørke gylden farve, en sødlig smag med toner af frugt, det bliver dog ikke vammelt, da smagen afsluttes med en vis bitterhed. Den høje alkoholprocent skjules fint af øllets fylde.
St. Feuillien laves på Familiebryggeriet Friart som har brygget øl i byen La Roeulx siden 1873.
Selv om den har karakter af klosterøl, har bryggeriet ikke noget med munke at gøre. Navnet hentyder til et kloster, der lå i nærheden indtil 1797, hvor det blev lukket under den franske revolution.
Pris 35 - 48 kr. 75 cl. / alc. 9%

tirsdag den 16. december 2008

Låge nr. 16 : Chouffe N´ice


Brasserie d´Achouffe er et lille Belgisk bryghus, som bla. laver denne Chouffe N´ice.
En dejlig øl af den gode belgiske slags.
Bryggeriet er ikke særlig gammelt, det startede som et fritidsprojekt i 1982 og blev først et fuldtidsbryggeri i 1984.

Trods den korte levetid har bryggeriet allerede vundet flere internationale priser for øllet
Farven er nøddebrun og smagen kraftig, sød og fyldig, en rigtig belgisk klosterøl.
Øllet gære videre på flasken, så skænk forsigtigt op hvis du vil undgå gærrester
Pris ca. 45 kr. 75 cl. / alc. 10%

mandag den 15. december 2008

Låge nr. 15 :Nørrebros Julebryg


Øllet har en flot mørk farve, smagen er ret sødlig, lidt retningen af brune kager. Jeg ville ikke drikke denne øl til mad, men den er god til alt andet. En udemærket juleøl.
Nørebros bryghus er et af de mest hypede dansk mikrobryggerier, derfor kan det undre en af de er så uvillige til at tegne en overenskomst for deres personale, for at sikre dem ordentlige arbejdsvilkår.
Der var en langvarig konflikt med 3F i 2007 som endte med at bryggeriet tegnede overnskomst med arbejdere på tapperiet i Hedehusene, hvor en stor del af øllet brygges. Bryggeiet har så vidt jeg ved endnu ikke tegnet overenskomst for personalet i restauranten i Ravnsborggade

Denne sang har ikke så meget med Nørrebros Bryghus at gøre, men vi skal ikke glemme vores rødder




Efter en langvarig konflikt indgik bryggeriet og 3F en overneskomst for bryggeriarbejderne på tapperiet.
Pris 30-45 kr. 60. cl. / alc. 7 %

søndag den 14. december 2008

Låge nr. 14 : Julebryg 2008


Bryggeriet Skands er beliggende i Brøndby og er et af den få mikrobryggerier der har en kvindlig brygger Birthe Skands.
Det smages på forskellige øl bryggeriet fremstiller, det er ikke de kraftige øl der laves, men kvaliteten er i top, og deres Elmegade IPA er i top.
Dagens øl har jeg fået forærende af en anden blogger og jeg siger endnu engang mange tak.
Øllet er forholdsvis let og har en flot mørk rød farve med en let bitter eftersmag. En øl der ligsom Jacobsens golden naked christmas ale vil egne sig godt til julefrokosten.


Pris 35 - 40 kr. 70 cl. / 6.5 %

Jeg drak øllet men jeg sad og kiggede på nogle billeder fra Vietnam & Cambodia, I kan se et par stykker her.

Låge nr. 13 : Golden naked christmas ale


Husbryggeriet Jacobsen, er nu er det eneste bryggeri tilbage af Carsbergs bryggerier i Valby, i december 2008, efter 161 år er det slut med at brygge øl i stor stil på grunden.
Jacobsen og Semper Ardens vil dog stadig blive brygget på stedet.
Dette stykke industrihistorie, som vi lærte at kende i "bryggeren", hvor J.C Jacobsen startede sit bryggeri og Laura græd hele tiden, er slut.
Jacobsen Golden naked christmas ale har en rødgylden farve, og man kan fornemme mange at julens krydderier og frugt i smagen. Jeg synes det er en dejlig juleøl jacobsen har lavet. Den passer fint til julefrokosten.
Pris 30 - 40 kr. 75 cl. / alc. 7.5

Nyd evt. øllet til denne video med Slade




Låge nr. 12 : God Jul


Endnu en juleøl fra det norske bryggeri Nøgne Ø. God Jul er en øl af stout typen. Der er egenlig ikke meget jul over øllet, det er næsten helt sort i glasset og der er lidt chokolade og hårdtristet malt i smagen, hvorfor det hedder God Jul er svært at vide, men måske er det fordi man kan glæder sig over øllet her i højtiden.

Jeg kunne godt se mig selv med et glas af denne øl ud på aftenen, men som juleøl vil jeg foretrække en "underlig jul"
Pris 22 - 28 kr. 50 cl. / alc. 8.5

fredag den 12. december 2008

Låge nr. 11 : Raasted Juleøl

Raasted Bryghus er et microbryggeri beliggende nord for Randers. Deres juleøl er en krydret og noget sød øl, jeg tror den vil stå godt til rødkålen, den fede juleand og andestegen. Jeg nød øllen mens jeg så en af bibliotekets nye DVD film O'horten, en film der har vundet et stort publikum i Norge. Jeg har ser flere underfundige film fra Norge bl.a : Salmer fra køkkenet og Æg. Men denne kunne ikke lige fange min interesse, den manglede et twist på den skæve måde.
Selv om filmen ikke var helt vellykket nød jeg øllet. Det der var i flaskerne var fra 2007 og ifølge etiketten udløbet i november 2008, men det gik ikke ud over smagen. Jeg fandt flaskerne i Superbest i sommers til 10 kr stykket.

pris ca.30 kr. 50 cl. / alc. 8.5%

torsdag den 11. december 2008

Låge nr. 10: Ho ho ho


Dagens juleøl er fra Bryggeriet Kvajj. Navnet hentyder ikke til øllets kvalitet med er forbogstaverne på stifterne af bryggeriet. Ho ho ho er en Indian pale ale inspireret juleøl, den er ikke så fyldig, men der er dog et hint af julekrydderier og jeg lage specielt lagde mærke til den lidt tørre i eftersmagen fra humlen. Det er en forholdsvis alkoholstærk øl, men det smages dog ikke og er man til en smagsmæssige lidt let øl er dette et udemærket valg.
Alt i alt en glimrende øl, men dog ikke helt oppe at ringe, dertil savnes lidt mere af det hele.
Specialøl er dyre i danmark denne burde nok være lidt billigere før der er overnsstemmelse mellem pris og kvalitet.


Pris ca. 37 kr. / alc 8.3

onsdag den 10. december 2008

Låge nr. 9 : Julöl

Så fik jeg åbnet låge nr. 9.
Dagens låge indeholdt en øl fra det svenske mikrobryggeri " Niels Oscar". Julöl er en mørk øl af stout typen hvor man ofte kan smage lidt chokololade og kaffe. Der er ikke så mange krydderier i smagen, men en god fylde.
Der måske ikke så meget jul i denne øl, men når man, som jeg, er glad for porter og stout, går man ikke galt i byen med Carl Oscars Julöl
En øl de viser at man kan lave andet end mellanøl og blå Pripps på den anden side af sundet.
Pris 22-28 kr / 50 cl. alc. 7.7%
Låge nr.9 blev ikke åbnet i går, så nu er jeg 2 låger bagud, men det skal nok lykkes at få åbnet alle 24 låger inden juleaften. Det var ellers ikke fordi der ikke blev "julet" i går, vi fik en god julefrokost efter tillidsmandsmødet i BF.
Derefter ville Pia og jeg have haft en Julemumme på Cafe Obelix men den var desværre udsolgt og vi tog til takke med med en Brooklyn Ale inden vi gik i biografen og så Lille soldat. For derefter at slutte af med julehygge sammen med gode venner.

mandag den 8. december 2008

Låge nr. 8: Delirium Christmas

Dagens øl er belgisk fra Huyghe Bryggeriet i udkanten af Gent.
Det er en typisk Belgisk juleøl med en sød fyldig smag men uden de krydderier vi kender fra mange danske bryg. Det er også en ganske kraftig øl på 10% og selv om man kan smage alkohol, spiller den fint sammen med sødmen i øllet.
Bryggeriet laver en hel serie Delirium øl hvis kendetegn bl.a. er den lyserøde elefant på etiketten og hvide stentøjsflasker
Pris ca. 29 kr. 33 cl / alc 10%

søndag den 7. december 2008

Låge nr. 7 : Jingle Ale


Dagens låge indeholdt Gourmetbryggeriets Jingle Ale
Jeg er kommet en låge bagefter fordi vi havde julefrokost på biblioteket i går, lørdag. Jeg drak godt nok en øl fra Ølfabrikken, jule ale, men den var nu ikke så spændende at jeg vil nævne den på denne side.
Tak for en dejlig julefrokost med traditionel dansk julemad, og hyggeligt selskab. Øllet i dagens låge passer rigtig godt den den lidt fede danske julemad. Den er sød og krydret med de obligatoriske julekrydderier, men med en let bitter eftersmag af humlen, og alkoholen fornemmes også.
En øl der kan nydes før, under og efter maden
Skulle I mangle inspiration til julemaden har bryggeriet en hjemmeside hvor man også kan hente madopskrifter http://gourmetbryggeriet.dk/oel-og-mad/opskrifter/

Pris 17-27 kr. / 66 cl. alc. 7.3%

fredag den 5. december 2008

Låge nr. 6 : Willemoes Jule Ale

Dagens låge var endnu en juleøl fra bryggeriet Vestfyen. Bryggeriet laver 3-4 forskellige julebryg, men måske skulle de samle deres krafter om færre. Dagens jule ale er en tynd kop té, der trods sine ca. 7% ikke har nogen krop og fylde. Her er ingen krydderier og sødme, havde jeg ikke vist hvad der var i glasset, havde jeg gættet på en discountøl.
Drak øllet til håndboldkampen Danmark/Ungarn, der også var en tynd kop té, det danske spil hang ikke sammen, fejlafleveringer og usikkerhed prægede kampen. Heldigvis var Ungarn lige så dårlige og vi kunne klare os med uafgjort for at komme til mellemrunden.



Pris 13-18 kr. / 50 cl. alc. 7.5%

torsdag den 4. december 2008

Låge nr. 5 : Englelyd

Englelyd er juleøllet fra Musikbryggeriet Da Capo. Øllet er ifølge bryggeriet inspireret af belgisk ale. En dejlig bryg hvor især smagen af nelliker træder frem, men også andre af julen krydderier kan smages.
Øllet har en flot gylden farve og dufter af jul
Øllet i dagens låge har overvintret fra sidste jul og det har kun gjort øllet bedre.
Jeg smagte denne års julebryg ved en smagning på Bjergtrolden i Roskilde og den fandt jeg lidt sød uden så meget fylde.
Et godt eksempel på at den kan være en god ide at lade øllet modne, hvis man ellers har ryggrad til at lade det stå.

pris ca. 35 kr. 50 cl. /alc. 7.2%

onsdag den 3. december 2008

Låge nr. 4: Willemoes jule Ale

Bryggeriet Vestfyen er et af de ældre bryggerier på det danske ølmarked started i 1885. Willemoes serien er deres flagskib, øllet brygges primært til Coops butikker.
Willemoes jule ale er en kraftig øl på 8.5%. Den lægger sig tæt op af den tyske Bock tradition. Øllet er sødt og uden mange krydderier. Den høje alkoholprocent mærkes da øllet ikke helt har sødmen som modspil. Farven er flot gylden..
Det kunne måske være en ide at gemme en flaske af denne øl til julen 2009 for at teste om den skulle være blevet mere harmonisk.

pris 13-18 kr. 50 cl / alc 8,5%

tirsdag den 2. december 2008

Låge nr 3 : Skovlyst Julebryg

Bryggeriet Skovlyst har til huse i Harreskoven og jeg har stadig til gode at besøge stedet. Bryggriet bruger ofte ingridienser fra skoven i deres bryg, således også i denne hvor der, ifølge etiketten er fyrrekviste fra skovens træer. Øllet har en flot gylden farve, men ikke meget mere, jeg synes ikke helt jeg fornemmer de julekrydderier, skovfyr og nødder der efter sigende skulle findes i brygget. Det er en juleale uden den store spræl, afbalanceret men i mine øjne lidt kedelig.
At andre har en anden mening kan ses her : goodbeer

Pris: 20-25 kr. / 50 cl. alc 7%

mandag den 1. december 2008

Låge nr. 2 : Carlsberg 47

Carlsberg 47, en klassiker blandt danske juleøl og i mange år blandt de bedste.
Brygget første gang i 1972 i anledningen af bryggeriets 125 års jubilæum og stadig i handlen takket være et trofast publikum. Da bryggeriet for nogle år siden overvejede at stoppe produktionen førte dette til protester fra mange fans.
Carlsberg 47 er inspireret af de tyske Bock øl, en mørk lidt sød øl med lidt bitterhed som modspil og uden de mange kryderier der ellers er i mange juleøl.
Ingen jul uden en "47", den rangerer på linje med kransekager, gran, marcipan og nougat.
Den passer også fint til den fede dansk julebord, men pas på den kan give voldsomme tømmermænd.

Pris 7-9 kr / 33 cl. alc.7%