tirsdag den 30. december 2008

Låge nr. 24 : bryg nr. 146


Bag det lidet imposante navn gemmer sig det spændende bryggeri Bøgedal fra Vejle.
Bøgedal er Skandinaviens eneste "all gravity" bryggeri. Her løber øllet fra kar til kar ved hjælp af hejseværk og niveauforskelle - uden brug af pumper.
Det at bryggeriet brygger alt øllet i åbne kar, gør at ikke 2 bryg bliver ens, selv om den samme opskrift anvendes. Årstiden, vind og vejr har indflydeslse på den endelige smag, derfor giver bryggeriet produktionen numre, istedet for navne.
I kan læse mere om Bøgedal her.

Bryg nr. 146 er en forholdsvis let, mørk jueløl, med en behaglig krydret smag. Jeg synes man kan dufte og smage lid appelsin. En blød og harmonisk øl

pris ca. 70 - 80 kr 75 cl. / alc. 6.5%

mandag den 29. december 2008

Låge nr. 23 : Santa´s little helper


Santa's little helper er en juleøl fra Mikkeller. Et dansk bryggeri som har markeret sig som et af de bedste mikrobryggerier i verden.
Der er måske ikke helt rigtigt, for Mikkeller udvikler øllet som så brygges på forskellige bryggerier, danske som udenlandske, som har ledig kapacitet, denne juleøl er Brygget hos De Proef Brouwerij, Lochristi-Hijfte, Belgium.

Santa' s little helper en en en belgisk inspireret juleøl, men jeg synes også at kunne smage noget stout, den er næsten klusort i glasset, med et flot cremefarvet skum. Smagen eksploderer næsten i munden og den har en ekstrem fylde. Man er næsten mæt, når man har fået et glas.
En fantastisk øl, men pas på den slår hårdt.

pris ca. 70 kr. 75 cl. / alc. 11%



Låge nr. 22 : Jule Stout


Øllet i dagens låge er brygget af Midtfyns Bryghus. Et bryggeri der i de senere år har markeret sig med deres øl, senest 1 og 7 pladsen blandt årets dansk danske ølnyheder, med deres imperial stout og doubble IPA.

Efter en lidt skuffende start blev bryggeriet i 2006 overtaget af amerikaneren Eddie Szweda og han har tilført øllet noget af det kompromiløse, som kendetegner mange amerikanske mikrobryggerier.

Jule Stout er en mørk, næsten sort, øl med stor fylde, og en diskret smag af julekrydderier.
En god kraftig stout

pris 35 - 40 kr. 50 cl. / alc 7.6%

lørdag den 27. december 2008

Låge nr. 21: Julebryg


Øllet i låge nr. 21 er fra Stensbogaard Bryghus, et ægte mikrobryggeri fra midtfyn. Der brygges kun 1000 l. af hver bryg, og der brygges kun i weekenden.

Bryggeriets juleøl er af stouttypen, men en fin sødme og en diskret bitterhed. Det har ligget 3 mdr. og lagret på flasken inden det blev solgt

En udmærket juleøl, ikke specielt markant, men heller ikke en finger at sætte på smagen

pris. ca. 35 - 40 kr. 50 cl. / alc 7.8%

fredag den 26. december 2008

Låge nr. 20 : Julebryg 2005


Bryggeriet Brøckhouse i Hillerød er et af pionererne på det danske microbryggerimarked. Det startede som et hobbybryggeri i en kælder og blev i 2002 til heltidsbeskæftigelse for de 2 bryggere, og i 2003 flyttede det til Hillerød.
Festen varede indtil december 2008, hvor bryggeriet gik i betalingsstandsning med en gæld på ca. 10 mill. kr.

Øllet i dagens låge var en juleøl fra 2005. Smagen var stadig i top, en let stout type med fine krydderier, der var ikke så meget kulsyre tilbage i øllet efter den lange lagring, men alt i alt en fin oplevelse.
Jeg glæder mig allerede til årgang 2006 næste år.
Pris ca.35 kr, for årets juleøl, 50 cl / alc. 8.5%

mandag den 22. december 2008

Låge nr. 19 : Santa C. Ale

Ørbæk Bryghus sendte sin første økologiske øl på gaden i 2001. Bryggeriets historie går dog længere tilbage til 1906 hvor det startede som malt- og senere hvidtølsbrygeri.
Bryghuset er idag det eneste 100% økologiske bryggeri i danmark. Det laver også sodavand og cider, men det er en anden historie.
Santa C. Ale er en udemærket øl til julefrokosten, selv om jeg kan finde bedre alternativer, jeg synes den mangler lidt af det hele, julekrydderier og fylde.

Men hvis man er til juleøl i den lettere genre er dette bestemt et alternativ.

Det skal måske lige nævnes at bryggeriets Cherry Beer er en udemærket ledsager til ris a la manden juleaften

Pris for Santa C. Ale 20 -25 kr. 50 cl. / alc. 5.8%

fredag den 19. december 2008

Låge nr. 18 : Amager Julebryg

I et industrikvarter midt i Tårnby ligger Amager Bryhus . Man skal dog ikke lade sig afskrække af den lidt kedelige facade, finder man vej ud til bryggeriet en lørdag formiddag, er der mulighed for at smage forskellige øl, som næsten holder en høj standard. Jeg har ikke smagt alle varianter, med det jeg har prøvet har være godt.

Amager Julebryg er inspireret af belgisk doubble, en dejlig mørk øl med masser af fylde. Der er ikke så mange julekrydderier i, men meget af næsten alt andet. Bryggeriet nævner selv en diskret smag af brombær, men bitterheden fra humlen matcher sødmen fint.
Som lokalpatriot kan jeg kun anbefalde denne øl







pris 30 - 38 kr. 50 cl / alc. 7.5 %